Lige nu leder vi efter nye, seje frivillige! Er det dig?

Kære DIG!

Har du tid og lyst til at være frivillig i Sindslidendes Vilkår? Vi er en organisation, som driver tre væresteder i Aarhus for mennesker med psykiske lidelser. Vi har åbent fem dage om ugen.

På en almindelig vagt, mødes vi om eftermiddagen til frugt og kaffe, snakker, handler ind, laver mad i fællesskab, spiser og spiller spil. Fremmødet af brugere kan være mellem 2-18, og vi er altid mindst to frivillige på vagt.

Vi har også aktiviteter ud af huset, så som teater, koncerter, digtoplæsning, museer osv. Motionsmentorordningen står for gåture, yoga, badminton, svømning og lign.

Vores værdigrundlag bygger på stor brugerinddragelse, og at vi i fællesskab – brugere og frivillige – driver værestederne. Desuden lægger vi vægt på socialt samvær, omsorg, motion og at forebygge livsstilssygdomme – blandt andet ved sundkost-politik og overvejende økologi.

Vi er en rigtig god frivilliggruppe på cirka 30 frivillige, der alle er i tyverne, og som studerer på forskellige uddannelser.

Som frivillig i Sindslidendes Vilkår, skal du minimum have to vagter om måneden, deltage i månedsmødet samt den årlige uddannelsesweekend. Dét det handler om i SV er, at skabe gode, trygge rammer for sårbare mennesker. Hvis du er interesseret, så send en ansøgning til frivillig@sindslidende.dk og kom til en uforpligtende samtale.

VI håber at høre fra dig!

// På vegne af Sindslidendes Vilkår.
 

Frivillige

Bliv frivillig i Sindslidendes Vilkår

Dét at være frivillig er både udfordrende, udviklende og lærerigt. Du bliver en del af et helt unikt fællesskab, som arbejder for at skabe positiv forandring i udsatte mennesker liv, og du vil møde en masse engagerede mennesker, som du naturligt vil danne netværk med.

For at give dig de bedste betingelser for at hjælpe vores brugere, giver vi dig mulighed for at deltage i gratis kurser, temaaftener og uddannelsesweekender, hvor dine kvalifikationer vil blive styrket. Vi tilbyder supervision og afholder månedsmøder så vi sikrer, at din trivsel er i top og dine ressourcer bliver brugt på bedste vis. Hvis du er frivillig hos os i mindst et halvt år, anerkender vi dit engagement med en udtalelse. Som frivillig i Sindslidendes Vilkår forventer vi et minimumsengagement på 20 timer om måneden fordelt på to vagter og et frivilligmøde.

Interesseret?

Hvis organisationen har fanget din interesse er du velkommen til at sende en mail til frivillig@sindslidende.dk. Du må i mailen gerne skrive en kort beskrivelse af dig selv, samt redegøre for hvorfor du kunne tænke dig at være frivillig i Sindslidendes Vilkår.

Mød de nuværende frivillige 

Klik ind på om os og mød de nuværende frivillige, bestyrelsen samt vores to ansatte koordinatorer.